KP Komponenter

Sparer tid og reducerer fejl

Overblik over en kompleks produktion er nøgleordene for K.P. Komponenters evne til at begå sig på markedet og være med i toppen. Industrivirksomheden ser sig selv som en ekstrem fleksibel virksomhed; en egenskab der er blevet styrket efter implementeringen af Microsoft Dynamics NAV+TRIMIT. Løsningen sparer tid og reducerer samtidig antallet af fejl.

K.P. Komponenter er en anerkendt leverandør til kendte virksomheder på hjemme- og eksportmarkedet og leverer bearbejdning til blandt andet hydraulik, levnedsmiddel- og off-shore industrien, forskellige støberier samt kunder med specialopgaver baseret på løbende produkt- og produktionsmodning.  

Hastighed og fleksibilitet

Pris og kvalitet er alfa omega for virksomhedens evne til at konkurrere på markedet. Men hastigheden og fleksibiliteten er ligeså vigtige faktorer, og derfor valgte virksomheden i sin tid at skifte det gamle it-system ud med en Microsoft Dynamics NAV+TRIMIT.

”Det stiller selvsagt store krav til at kunne planlægge og styre vores produktion, så vi til enhver tid har 100 % overblik over, hvilke maskiner vi kan bruge til hvilke produkter i hvilke tidsrum. Det er forudsætningen for, at vi hurtigt kan omstille produktionen, så vi kan tilfredsstille vores kunders behov for levering af en specifik ordre inden for få dage,” siger direktør Martin Krogh Pedersen.

K.P. i vækst

K.P. Komponenter A/S har en stor kapacitet med CNC-maskiner udstyret med robot- og automatiseringsudstyr til storproduktion, men arbejder også meget i helt små serier samt enkeltstyks-produktion.

”Vi oplever ikke, at kinesiske og andre asiatiske underleverandører underminerer vores forretning, tværtimod. Vi har haft vækstrater i både omsætning og medarbejdertal på 25-30 procent og alt tyder på, at den udvikling vil fortsætte.”

Der er i det hele taget tale om en ekstrem fleksibel virksomhed, hvor omstillingsevnen sammen med viden om produkter, metoder og maskiner er de vigtigste konkurrenceparametre. ”Kineserne har de samme maskiner, som vi har; men vi kan levere i meget høj kvalitet og med de rigtige logistiksystemer inden for 2-3 dage, hvor en kinesisk underleverandørs leveringstid er på 6-8 uger.”

Tidsbesparelse og få fejl

K.P. Komponenter anvendte tidligere et lukket AS/400-system, der ikke kunne kommunikere med andre systemer hos kunder eller leverandører.

”Det var meget lukket og ufleksibelt. Vi sætter stor pris på TRIMIT Industri, fordi det er så åbent og nemt at integrere med Office programmer eller med eksterne systemer hos vore kunder eller leverandører. Det er utrolig nemt at oprette en ny vare, at foretage analyser, at flytte data til et andet medie osv.”

Virksomhedens seneste IT-udvikling var en digitalisering af ordre- og ordrebekræftelsesflow ud mod kunderne, faktura- og betalingsflow mod kunderne samt kommunikationen med leverandører.

”Vi har rigtig mange transaktioner med kunderne. De blev tidligere faxet frem og tilbage, og vi brugte meget tid på at taste ordrer ind og sende ordrebekræftelser. Dynamics NAV TRIMIT Industri har hjulpet os med at understøtte elektroniske forsendelser af ordreflowet, så det har sparet os for en masse tid og også reduceret antallet af fejl.”

Planmæssig implementering

K.P. Komponenter anvender i dag primært TRIMIT Industri til at understøtte produktion/lagre, indkøb og økonomi og i mindre omfang til at understøtte salg. 

Martin Krogh Pedersen oplyser, at implementeringen af TRIMIT Industri foregik helt planmæssigt hen over 3-4 måneder, hvilket betød, at virksomheden var helt klar til at tage det nye system i brug efter tidsplanen.

CORNATOR reference KP Komponenter

Vil du høre mer?

Del

TRIMIT-kunder

mode- og tekstil-kundelogoer
Møbel- og interiør-kundelogoer
Produktion- og industri-kundelogoer

Kontakt CORNATOR!